Biblioteket

Videresend til kollega

Formål

At samarbejde og kommunikere så den stillede opgave bliver løst på bedst mulige vis, og herigennem danne sig en forståelse af vigtigheden af samarbejde og kommunikation.

Rekvisitter

Bøger, eventuelt kegler til punkt A og B.

Sådan gør du

Hold

Del eleverne i to lige store hold.

Bøger

Find en masse bøger. Der skal være lige mange bøger til hvert hold.

Bane

Sæt to kegler op, som er punkt A og punkt B. Ved punkt A placerer I alle bøgerne.

Stafet

De to hold skal nu fragte deres bøger fra punkt A til B.

Forhindring

Eleverne må kun flytte bøgerne to og to, ved at holde bogen lodret mellem deres håndflader. Den modsatte hånd skal være på ryggen.

Vinderne

Vinderne er det hold, som først får transporteret deres bøger fra A til B.

Beskrivelse

Klassen deles i to lige store hold. Denne aktivitet foregår som en stafet. I bestemmer selv, hvor mange bøger der skal være med i aktiviteten, bare begge hold får udleveret lige mange bøger. Eleverne skal to og to flytte en bog ad gangen, fra punkt A til punkt B. Det må kun gøres på denne måde: Eleverne holder en bog lodret, presset mellem deres venstre håndflade, imens de har den højre hånd på ryggen. De skal nu flytte bogen, som er mellem håndfladerne, fra punkt A til punkt B. Eleverne kan gå eller løbe. Tabes bogen, skal eleverne tilbage til punkt A. Det hold, som først har flyttet alle deres bøger vinder.

Variation

I kan bagefter flytte bøgerne fra punkt B til punkt A, eller bruge andre kropsdele til flytningen af bøgerne f.eks. numsen.