Død eller levende

Videresend til kollega

Formål

At få skabt bevægelse, hurtige reaktioner og forbedret kaste/gribe færdigheder.

Rekvisitter

To forskellige bolde.

Sådan gør du

Lav bane

Underviseren afgrænser et stort område til banen.

Bolde

Eleverne skal spille med to forskellige bolde, en levende bold og en død bold.

Den døde bold

Eleverne skal nu ramme hinandnen med den døde bold. Bliver en elev ramt af den døde bold, uden bolden har ramt jorden først, er eleven død og skal sætte sig ned på jorden.

Den levende bold

Den levende bold, spilles mellem de døde. Griber en død elev bolden fra en anden død, og kaster den direkte til en tredje død deltager, uden bolden rammer jorden, er eleven levende igen.

Kaste typer

Den døde bold, må kastes som eleverne vil, den levende bold skal kastes lavt nede ved jorden.

Forhindring

De levende må gerne forhindre de døde i at blive levende igen, ved at blokere for det direkte kast mellem dem.

Beskrivelse

Underviseren afgrænser en stor bane. I spiller med 2 forskellige bolde, som er nemme at se forskel på, da den ene skal symbolisere død, og den anden symbolisere liv. Lad f.eks. den døde bold være gul og den levende bold være blå. Eleverne skal med den ”gule bold”, prøve at ramme hinanden, uden bolden rører jorden først. Bliver en elev ramt af den ”gule bold” er eleven død og skal sætte sig ned på jorden. Denne bold må kastes med hænderne fuldstændig som eleven har lyst til. Griber eleven bolden eller samler den op, må personen selv kaste den efter en anden.
Den ”blå bold” gør de døde levende igen. Bolden kastes hen til en død, denne person bliver levende igen, hvis personen kaster bolden videre til en anden død, uden bolden rammer jorden først. Denne bold kaster eleverne lavt hen ad jorden. De levende kan derved forhindre de døde i at blive levende igen, ved at blokere for et direkte kast mellem 2 døde.

Variation

I kan sætte flere af hver bold ind. Eleverne kan også deles op i to hold, så denne leg pludselig er en konkurrence om hvem der først kan få dræbt alle fra det andet hold.