IDRÆTSPRØVEN

Idræt er fælles oplevelse
Idræt er koncentration
Idræt er begejstring
Previous slide
Next slide

IDRÆT SOM ET EKSAMENSFAG I FOLKESKOLENS AFGANGSEKSAMEN

I forlængelse af den nye skolereform er idræt blevet et eksamensfag og fagets indhold er beskrevet i 6 store indholdsområder. Siden 0. klasse har eleverne haft idræt, og efter 9 år kan de komme til prøve i faget. ATIB har tilstræbt at skabe en særlig bevægelsesplatform med bl.a. kategorien idræt, der er konstrueret efter den struktur, som reform og formål for idræt i skolen foreskriver.

DE 6 INDHOLDSOMRÅDER​ Redskabsaktiviteter​ Dans og udtryk Fysisk træning Kropsbasis Boldbasis og boldspil løb, spring og kast

redskabsaktiviteter

De fire centrale elementer i redskabsaktiviteter er; bevægelsesanalyse, undersøge og lære færdigheder, modtagning og at udvikle egne sammensætninger. Hermed er det tydeligt, at der er lagt op til at lære bestemte bevægelser, som vi også kender ved specifikke betegnelser som fx. håndstand, hovedstand, baglæns rulle og strakt overslag.
Disse navngivne enheder kan så være en udfordring, indtil den enkelte elev kan mestre disse forholdsvis lukkede færdigheder. I næste trin er det oplagt at træne, øve og lege færdighederne sammen i længere bevægelsesforløb eller anvendes og udfordres i et redskabsmiljø og i parkour. Uanset hvilke færdigheder, der er i spil, må der i øvrigt være fokus på elevernes indbyrdes relationer i samarbejde, modtagning og sikring af hinanden.
I fx udvikling af håndstand er det uomtvisteligt sjovere også at kunne mestre håndstand og strakt fald på et ‘springbord’ 1 meter over gulvet i et bevægelsesforløb med tilløb, indspring og svæv, inden håndstanden står der. ‘Springbordet’ kan bestå af 3 plinte, enten af stål, træ eller skum og med en stabil nedspringsmadras som top. Det fordrer tilpassede sikre redskaber i en opstilling.

Kropsbasis

Kropsbasis handler om at kende sin krop og bruge den med det sigte, som personen ønsker.

Koncentration, kommunikation og samarbejde er de centrale elementer i kropsbasis. Ligesom grammatikken er en afgørende basis for sprogligt at udtrykke det tilsigtede indhold og form i dansk, er kropsbasis en slags kroppens og bevægelsens grammatik. Evnen til at holde balance, spænde de rigtige muskler i en klog bevægelses økonomi og koordinere bevægelse både funktionelt og æstetisk, er grundlaget i alle idrætsgrene. Hvad enten der er tale om yoga, akrobatik eller i en iscenesat kamp, er tillid, koncentration og fokus nøgleord for at skærpe den enkeltes omærksomhed på de i hverdagen måske små, men særdeles betydningsfulde detaljer, der højner indlevelse og kvalitet i bevægelser.

Langt hen ad vejen er det oplagt, at arbejde med kroppe, egen krop og de andres kroppe som rekvisit, redskab eller talende medie. De fordrer ikke meget udstyr, men både i akrobatik, yoga og kamp er måtter uundværlige både som faldunderlag, beskyttelse og markering af rum og kampgulv.

Dans & udtryk

De centrale elementer i dans og udtryk kan på samme måde som kronbladene på en blomst inddeles i tre kategorier; at forstå dans, at skabe dans og at udøve dans. Musikforståelse og danseanalyse er et blad. Koreografi og fortælling er et andet, og det tredje blad dækker de koordinerede bevægelser til rytmer med et tilsigtet udtryk og kvaliteter. Dans er både en kulturel kendt genre med specifikke trin og attitude som fx. samba, quickstep og streetdance, men det er også elevernes egne ‘moves’ fra hverdagen og andre sportsgrene, sat sammen i forløb i relation og mønstre med rytmer og med-dansere. I den forbindelse er det oplagt at lave en forlængelse af kroppen via en ketcher, en bold eller et sjippetov. Rekvisitten kan tillægges en symbolsk funktion i den dansende fortælling. Den kan også være et bindeled mellem danserne og forbindelsen til de ‘moves’ og færdigheder, som eleverne allerede mestrer og er motiveret for i andre bevægelseskulturer. Således kan man godt forestille sig et stort gøglermarked med den enkelte gøgler med hver sit redskab. Men alligevel er alle bidrag koreograferet ind i en hel markedsplads, dens fælles rytme og leg med planer og retninger med enkelte udbrud af særlig højtflyvende rekvisitter – afpasset med passager i rytme forløbet eller musikstykket.

boldbasis og boldspil

De to største elementer i boldspil og boldbasis er henholdsvis boldspilsfamilier og boldspilsområder.
Familiekategorien indeholder net- og vægspil, træfspil, slagspil og kaosspil. Kaosspil dækker over de boldspil, hvor den enkelte spiller kan finde sig selv i mange forskellige positioner og forhold til både med- og modspillere. Sådan set er fodbold et af de mest kaotiske spil med utallige løberetninger og talrige måder at møde modspillere på, samtidig med at bolden hele tiden bevæger sig. Boldspils-områderne dækker de 3 meget forskellige måder, hvorpå man kan være en kvalificeret og dygtig boldspiller; teknisk, taktisk og kropsligt kommunikerende.
I læringssituationernes progressionsudvikling er det oplagt at bruge andre bolde end dem elitesportens regelsæt foreskriver, og endda i flere trin. Således kan volleyspil/kidsvolley gøre brug af både lettere, blødere og ‘venligere’ bolde end den ‘hårde kampbold’ og bidrage til differentieret undervisning.
Boldbasis spil, småspil og boldlege benytter sig af mange forskellige typer af bolde, frisbees, puks og sågar ærteposer. Fx til Spidsrod, Kaosfodbold, Knæklys hockey, Fodboldtennis, Fang bolden.
I elevernes innovative arbejde med at omskabe og udvikle nye spil er det næsten grænseløst, hvor mange inspirerende objekter de kan være ‘i spil’.

Fysisk træning

Cirkeltræning er en typisk og hyppig brugt måde at udøve fysisk træning. Træningsformen er en aktivitet, som eleverne må have viden om på to måder. De må have kendskab til træningsformen som basisviden og på den anden side må de også have viden om, hvordan den er tilpasset netop deres krop, behov og sigte eller formål. I formålet for idræt hedder en af de syv fagområder fysisk træning, og herunder skelner man overordnet mellem netop to kategorier for de centrale elementer, henholdsvis basisviden og egen træningsforløb. I fx cirkeltræning til svømning kunne man vælge at træne alle de fem grundtrænings områder i en cirkel: kondition, styrke, hurtighed, smidighed og koordination.
Disse områder styrker præstationen inden for de fleste idrætsgrene, men fysisk træning kan ligeledes have det sigte, at udfordre og styrke kroppen generelt, i praksis lære musklernes anatomi og vide hvordan kroppen fungerer.
Alt sammen med den hensigt at træne kroppen rigtigt. Forud for idrætslig udfoldelse og præstationer er det afgørende at varme op, og at eleverne både forstår og mærker, at opvarmningen er tilpasset den idrætslige aktivitet og tilpasset egen formåen og grænser. En eventuel cirkeltræning behøver ikke mange andre redskaber end et stopur, måtter og markeringskegler. Men det er også oplagt at blive dygtig til at skabe et faciliterende og motiverende miljø med løse redskaber, som er lette at tage frem som et ‘mobilt træningscenter’.

Løb, spring og kast

Atletik kender vi ikke mindst fra olympiaden, dens mange deldiscipliner og mottoet højere, længere og hurtigere. De mange discipliner kan samles under hovedkategorierne løb, spring og kast. De fine justeringer af, hvor højt, langt eller hurtigt fordrer både specifikke bevægelsesanalyser, præcise rekvisitter og digitale værktøjer.
Elevernes opgave er at bryde de enkelte discipliner ned i bevægelseskvaliteter som fx kip, acceleration, rotation, balance, timing og at undersøge og eksperimentere med de enkelte enheder i helheden. De må både vise og udføre de særlige teknikker, der hører til inden for de tre store overordnede områder; løb, spring og kast. I dette undersøgende og analyserende arbejde er det oplagt at inddrage digitale værktøjer til blandt andet filmoptagelser for at opleve bevægelserne i ultra langsom gengivelse med et ‘highspeedkamera’.
Det siger sig selv, at det næsten er påkrævet, at eleverne har de særlige designede rekvisitter til rådighed for at udføre disciplinerne. En depeche har mere end 2000 års kulturhistorie bag sig og byttet mellem løberne i en stafet er en så teknisk afgørende foreteelse i skiftezonen, at den rigtige rekvisit er en betydningsfuld ‘medspiller’.
Se evt. aktiviteterne: De fem stationer, Kastering med kastebolde og ærteposer.