Alfabetræs (Bogstavbanko)

Videresend til kollega

Formål

At styrke kendskabet til bogstaverne, bevægelse og evt. samarbejde.

Rekvisitter

Bogstavbankoplader med ca. 9 bokstaver på og brikker.

Sådan gør du

Bogstavbankoplader

I skal starte med at lave bogstavbankoplader, med ca. 9 bogstaver på en plade.

Banen

I bruger hele lokalet som bane. I den ene ende placerer i bankopladerne, i den anden ende placerer i en masse bankobrikker.

Opråber

I udvælger en opråber, som skal stå på midten af banen.

Resterende

De resterende deltagere går ned i enden med bankoplader, og får udleveret en bankoplade hver.

Aktiviteten

Når alle er klar, råber opråberen et tilfældigt bogstav, og har eleverne bogstavet på deres plade, skal de løbe ned og hente en brik i den anden ende, og lægge den ovenpå bogstavet.

Råbe igen

Når alle er tilbage igen på deres plads, skal der råbes et nyt tilfældigt bogstav.

Vinderen

Sådan fortsætter I, til en af eleverne har fået sin plade fyldt. Denne elev skal så råbe banko og har vundet aktiviteten.

Beskrivelse

Underviseren har inden aktiviteten lavet bogstavbankoplader, og I starter med at fordele disse i den ene ende af rummet/ gymnastiksalen, bankobrikker fordeles i den anden ende. I udvælger en opråber, opråberen står i midten af salen, og råber bogstaverne op, en efter en, i tilfældig rækkefølge. De resterende elever placerer sig i enden med bankopladerne, og får udleveret en plade hver. Når opråberen så råber et bogstav, som en elev har på sin plade, løber eleven ned efter en brik, tager brikken med tilbage til pladen, og lægger den ovenpå bogstavet. Først når alle er på plads igen, råbes det næste bogstav op. Det gælder om at få pladen fuld først.

Variation

I kan videre udvikle denne aktivitet, ved at opråberen siger f.eks. K som i ko, lyde på bogstaverne eller bogstavets ”hilsen”.