Banko i bevægelse

Videresend til kollega

Formål

At eleverne arbejder med kendskab til og forståelsen af de forskellige ordsprog og vendinger.

Rekvisitter

Laminerede kort med forskellige ordsprog og vendinger samt et stort stykke pap, hvor der er bankotal indtegnet.

Sådan gør du

Ordsprog

Start med at lave ca. 4 grupper, hver gruppe skal have hver sin farve karton/papir, og skrive en masse ordsprog ned på papiret.

Klip

Klip alle ordsprogene i to, og lav et ark med alle forklaringerne på ordsprogene.

Hold

Eleverne går sammen to og to, og hver gruppe skal have en terning, en bankoplade (et ark hvor alle ordsprogene kan stå på) og et forklaringsark.

Aktivitet

Eleverne i gruppen skiftes til at slå med terningen.

2, 4 eller 6

Hvis der bliver slået 2, 4 eller 6, må de to elever fra gruppen, løbe op og sætte et ordsprog sammen, tage ordsproget med ned til forklaringsarket og parre det med den rigtige forklaring. Derefter skal svaret skrives på bankopladen.

1, 3 elller 5

Hvis der bliver slået 1, 3 eller 5, så er turen tabt ellers skal eleverne lave 5 sprællemænd/englehop/jumpingsquat, eller hvad I ellers kan finde på.

Banko

Når alle felter på en gruppes bankoplade er udfyldt, så skal gruppen råbe: ”BANKO”. Gruppen, der først råber BANKO, har vundet.

Beskrivelse

Klassen inddeles i 4 grupper (lilla, grøn, blå og rød). Der skal laves ordsprog i de 4 farver. Klip derefter ordsprogene i to stykker, disse placeres på et bord bagerst i klassen. Sæt nu eleverne sammen to og to. Hver gruppe får udleveret en terning, og et ark med forklaringer på alle de ordsprog, der er blevet lavet. Eleverne skiftes til at slå med terningen. Hvis der bliver slået 2, 4 eller 6, må de to elever fra gruppen, løbe op og sætte et ordsprog sammen.
Derefter tager de ordsproget med ned til deres bord, og prøver at parre ordsproget med den rigtige forklaring. Eleverne skal lægge de forskellige ordsprog på en stor bankoplade.  Hvis der bliver slået 1, 3 eller 5, så er turen tabt ellers skal eleverne lave 5 sprællemænd/englehop/jumpingsquat, eller hvad I ellers kan finde på. Når alle felter på en gruppes bankoplade er udfyldt, så skal gruppen råbe: ”BANKO”. Gruppen, der først råber BANKO, har vundet.

Variation

Denne aktivitet kan bruges til alle emner, i alle fag, på alle niveauer. Skal bare tilpasse opgaverne til fag, emne og niveau.