Den rigtige plads

Videresend til kollega

Formål

Efter 3. klassetrin:
Kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølge, talremser og titalssystemet.
Bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning. Tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater.
Arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division.

Efter 6. klassetrin:
Kende til de hele tal, decimaltal og brøker.
Benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger.
Arbejde med optælling og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regnearter.

Rekvisitter

Et antal skotøjsæsker, laminerede papir med påskrevet -9 til 9 og regnetegnene +, -, x, /, kvadratrod, potens og parentes.

Sådan gør du

Grupper

Underviseren inddeler eleverne i små grupper.

Banen

Sæt en kegle i den ene ende af lokalet og æsker med tal og regnetegn i den anden (der skal være en æske til hver gruppe).

Sum

Underviseren siger et tal højt, dette skal være summen af et regnestykke.

Hent regnestykket

Første elev fra hver gruppe, må nu løbe fra keglen op til æsken og tage et tal eller et regnetegn med tilbage.

Næste mand

Når eleven kommer tilbage til keglen, må næste gruppemedlem løbe.

Regnestykke

Den gælder om, hurtigst muligt, at finde et regnestykke som er lig summen, underviseren nævnte.

Række

Når eleverne har tal og regnetegn til det rigtige regnestykke, skal de stille sig på en række, med hver deres del af regnestykket i den rigtig rækkefølge.

8.jpg

Tjek

Underviseren skal godkende regnestykket. God aktivitet.

Beskrivelse

Del eleverne i små grupper. Hver gruppe skal have hver sin æske, i æsken skal der være forskellige tal og regnetegn. Placer en kegle i den ene ende af lokalet, og æskerne i den anden. Eleverne starter med at stå ved keglen. Underviseren siger et tal højt, dette skal være summen af et regnestykke. Første elev i hver gruppe skal nu løbe op efter et tal/regnetegn. Først når eleven er kommet tilbage til keglen, må næste gruppemedlem løbe. Målet er, at gruppen hurtigst muligt skal finde de tal og regnetegn i kassen, som rigtig sat sammen, giver den definerede sum. Når gruppen har den rigtige ”rækkefølge” af tal og regnetegn, stiller de sig på en række med hver deres del af regnestykket, så underviseren kan se, at det er sat rigtigt op. Der må tages tal fra kassen indtil den ønskede sum kan konstrueres, dog kun et tal/regnetegn ad gangen og kun en elev ad gangen.

Variation

Niveauet i opgaverne – tilpas det til de elever du arbejder med. Aktivitetens varighed vil være afhængigt af opgavernes niveau og mængde.