Fagdødbold

Videresend til kollega

Formål

At give eleverne en faglig forståelse af det valgte emne – fx i dansk – morfemer, sammensatte ord, morfembøjninger, ordklasser med mere – samt at bevæge sig.

Rekvisitter

Skumbold – Dødbold kræver særlige bolde, som ikke giver blå mærker, ikke hopper alt for meget, har den rigtige størrelse og er lette.

Sådan gør du

Dødbold

I dødbold spiller I alle mod alle.

Afgrænset område

Start med at afgrænse et område, som skal være banen. Legen/øvelsen kan gøres sværere ved at gøre arealet mindre eller tage flere bolde med. Intensiteten øges markant med flere skift.

Bolden gives op

Underviseren giver bolden op ved at kaste den højt op i luften.

Første mand på bolden

Eleven som først får fat i bolden skal forsøge at ramme de andre deltagere.

Rammer man en anden deltager

Rammer en elev en anden deltager, dør deltageren og gå ud til læreren eller ud til opgave-zonen.

Levende igen

Læreren stiller eleven et spørgmål omkring det emne der arbejdes med, og svarer eleven rigtig er personen med i legen igen. Svarer eleven forkert, stilles der evt. et nyt spørgmål.

Start med få regler

Fx deltageren der har bolden må tage 2 skridt og så kaste. Rammer bolden jorden, inden den rammer en deltager, er deltageren ikke død. Griber deltageren bolden, er eleven som skød død.

Se animationen

Beskrivelse

Ganske almindelige dødboldsregler: Reglerne i dødbold er ret enkle – det gælder om at skyde de andre spillere på banen uden selv at blive ramt. Spilleren der har bolden må fx tage 2 skridt og så kaste. Rammer du de andre spillere, dør de. Der findes dog to undtagelser. Spilleren dør ikke, hvis dødbolden rammer jorden først. Den anden undtagelse er, at griber personen, du skyder bolden til, dør du selv. Dør en spiller, skal spilleren sætte sig ned, der hvor denne blev ramt eller gå ud af banen. Ryger dødbolden ud fra banen, hentes den hurtigt og legen fortsætter. Når der kun er én spiller tilbage, er spillet slut. Den sidste spiller på banen er vinderen af dødbold.

1: Alle mod alle. Hver gang en elev dør, skal personen ud og løse en opgave. Er det i danskfaget, kan eleverne svare på et spørgsmål om morfemer, sammensatte ord, morfembøjninger, ordklasser m.m.
2: Deler eleverne op i to hold og spiller derefter holddødbold. Eleverne må her spille sammen med dem, de er på hold med. Når en elev bliver skudt, skal eleven gå ud af banen og vente på, at en holdspiller bliver skudt. Nu skal de to døde spillere gå sammen og trække en opgave, eller svare på lærerens spørgsmål. Når de to elever har løst opgaven eller svaret på spørgsmålet, er de med igen. Alle har ret til at kende reglerne/rammerne til dødbold/stikbold!

Variation

For at blive genoplivet skal man lave en øvelse uden for arealet. Eksempler på øvelser (bevægelser) kunne være: armstrækkere, englehop, løbe ned til enden af hallen og tilbage igen, benarbejde m.fl.