Fart på vokaler og konsonanter

Videresend til kollega

Rekvisitter

Kegler med bogstave, ærteposer med alfabetet (1 sæt).

Sådan gør du

"Banen"

De røde og blå kegler fordeler I på et tilpas stort område. De gule ærteposer med bogstaver ligger samlet et andet sted.

Find et bogstav

Første elev finder en ærtepose med f.eks. bogstavet B. Siger hvad bogstavet hedder og finder ud af om bogstavet er en vokal eller en konsonant.

Fart på bogstavet

Første elev skal nu give konsonanten B “fart på” og løber ud til den blå kegle med konsonanten . Eleven afleverer bogstavet B ved keglen og siger B´s lyd højt (lyderer).

Klar, parat…næste

Første elev løber tilbage til ærteposerne. Klapper næste elev i hånden, som nu kan finde et nyt bogstav.

Se animationen

Beskrivelse

Eleverne står ved de gule ærteposer med bogstaver. De røde og blå kegler er fordelt/spredt ud på et tilpas stort område. Første elev finder en ærtepose med f.eks. bogstavet B. Siger højt hvad bogstavet hedder, og om bogstavet er en vokal eller en konsonant. Ærteposen med bogstavet B bliver “i en fart” flyttet ud til den blå kegle. Når konsonanten afleveres ved keglen siger eleven bogstavens lyd højt (lyderer). Når første elev har klappet næste elev i hånden ved ærteposerne fortsætter han/hun. Eleverne flytter vokaler ud til de røde kegler med masser af fart.

Variation

Ved transporten af vokaler og konsonanter kan de hoppe med samlede ben, hinke, løbe baglæns o.s.v. Afstanden mellem ærteposerne og keglerne kan de justere hele tiden.

Tilsvarende aktiviteter