Find din makker

Videresend til kollega

Formål

Øve forståelsen og indlæringen i de forskellige regnearter, gennem hovedregning, konkurrence og aktivitet. Er god når der skal evalueres eller der repeteres på klassen.

Rekvisitter

Opgaver til eleverne – altid to ens.

Beskrivelse

Alle elever får udleveret en seddel med en regneopgave på, som tager udgangspunkt i det fagområde, klassen arbejder med. Den samme opgave står på to sedler.

Eleverne går rundt mellem hinanden og bytter sedler evt. til musik. Ved stop åbnes sedlen, og regnestykkets resultat siges højt. Det gælder nu om hurtigst muligt at finde sammen med den, der har samme resultat. Når den rigtige makker er fundet, sætter parret sig hurtigt ned på hug. De hurtigste vinder denne omgang. Sedlerne foldes sammen, og der byttes.
Aktiviteten gentages så mange gange man ønsker det.

Kan bruges til gange, minus, plus, division, geometri, brøkregning, procent m.fl. Kun fantasien sætter grænser.

Variation

Det par, der sidst finder sammen, er ude af legen eller får en opgave.