Frugtsalat er en gammel kendt leg, og er god i mange sammenhænge. Både til bevægelse, leg og trivsel, og til aktiv læring, hvor man bytter frugterne ud med fagligt indhold.
Frugtsalat
Videresend til kollega
- Antal: Gruppe
- Varighed: Ca. 20 minutter
- Aldersgruppe: Fra 6 år
Rekvisitter
Hulahopringe (en til hver person).
Sådan gør du
Rundkreds
I stiller jer i en rundkreds. Hver person har en plads, der for eksempel kan markeres med en hulahopring. En fra gruppen bliver valgt til at stå i midten og være fanger.
Frugt
Hver person i kredsen får navnet på en frugt. Vælg et antal forskellige frugter så der er flere i kredsen, der har den samme frugt.
Fangeren
Fangeren skal nu råbe navnet på en frugt højt
Løb
Alle dem, der har den opråbte frugt skal nu løbe. Det gælder om at finde en ny plads i kredsen. Fangeren skal se om han/hun kan nå at snuppe en af de ledige pladser. Den person, der står tilbage efter alle pladser er taget, er den nye fanger. Den gamle fanger får den frugt han/hun lige har råbt højt.
Frugtsalat
Råbes der frugtsalat skal alle løbe og finde en ny plads
Variationer
Man kan bruge frugtsalat legen i mange situationer. Den kan leges for sjov i pausen, eller i timerne. I dansk kan man for eksempel skifte frugterne ud med navneord, udsagnsord og tillægsord. Så kan der råbes et vilkårligt ord, og deltagerne skal vide, hvilken type ord de selv har. Kun fantasien sætter grænser for, hvad frugterne kan byttes ud med.
Se animationen
Beskrivelse
Variation
Byt frugterne ud med det faglige indhold du ønsker