Historiens lege

Videresend til kollega

Formål

Eleverne etablere historiske legescenarier med udgangspunkt i legematerialer fra en given tidsperiode, her mellemkrigstiden.

Rekvisitter

Hulahopringe og pinde til at skubbe med, cykelslanger, læderbolde, aviser, konservesdåser, sten, kridt, sjippetov, hinkesten (en flad sten), små lerkugler osv.

Beskrivelse

Læreren introducerer først mellemkrigstidens legekultur. Opgaven handler om, at børnene selv får en forståelse for, at det krævede en god fantasi at lege dengang. Der fandtes ikke multibaner, farvestrålende legepladser eller skolegårde, hvor der var streget op til en masse spændende lege. Børnene havde dog nogle legeredskaber og masser af ideer.Eleverne deles ind i små grupper af fem til otte personer. Lad dem frit vælge mellem de gamle legeredskaber, der er til rådighed. De skal selv finde på en leg, som alle efterfølgende skal prøve at lege. Hver gruppe må kun bruge én slags legetøj.

Variation

Begynd eventuelt timen med at introducere de kendte lege fra dengang, f.eks. To mand frem for en enke, Dåseskjul, Løbe med tøndebånd (fortæl, at båndet kom fra en tønde!), Sparke til mur, Hoppe i hinkerude osv.