Kast terningen

Videresend til kollega

Formål

Indskolingen: Bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning. At arbejde med forberedende multiplikation og helt enkelt division.

Mellemtrinnet: Kende de hele tal, decimaltal og brøker. Benytte hovedregning, overslagsregning og skriftelige udregninger.

Rekvisitter

Terninger, papir og blyant til hver gruppe/elev.

Beskrivelse

Der kan i denne aktivitet både arbejdes individuelt, i makkerpar og i grupper. En elev kaster 2 gange med en kæmpe terning med tal på, mens den anden elev kaster med terningen med regnetegnene på. Derved får eleverne måske tallene 5 og 6 sammen med funktionen gange. Dette regnestykke skal nu regnes ud før der må kastes igen.

Har man ikke store skumterninger kan disse nemt laves. Du skal blot bruge nogle papkasser, en god tape samt en sprittusch.

Variation

Eleverne kan arbejde med hinanden eller konkurrere, ved at se hvem der regner flest regnestykker på en given tid.