Krig

Videresend til kollega

Formål

At træne elevernes færdigheder i hovedregning.

Beskrivelse

Lav en masse kort med regnestykker på, svarende til elevernes niveau. Del klassen op i to lige store hold – og placer dem i to rækker overfor hinanden, så de to forreste fra hvert hold, står ansigt til ansigt. Hver elev tildeles et kort (et regnestykke). De to forreste viser hinanden deres kort, siger på skift, deres regnestykke samt resultatet højt – og den der af de to, har det højeste resultat, har vundet. Vinderen tager sin ”taber” med om bag i sin egen række, og så er det de næste to, der skal dyste. Den række, der til sidst, har alle elever, har vundet spillet.

Variation

Man kan give eleverne et nyt kort, hver gang man har brugt det, man har. Man kan bede dem i ”krigsfasen” om at redegøre for, hvordan man regner resultatet ud.