Tabelbold / Ordklassebold / Geobold

Videresend til kollega

Formål

Bevægelse og repetation af emne.

Rekvisitter

Bold og overtrækstrøjer.

Sådan gør du

Hold

Underviseren deler eleverne op i to hold, det ene hold får trøjer på.

Areal og bold

I fordeler jer på et stort afmærket areal. I skal bruge en bold, den starter underviseren med at kaste op i luften, i midten af arealet.

Grib

Den elev, som får fat i bolden, skal starte tabellen/siger et ord fra en bestemt ordklasse eller andet indenfor det fag og kategori I har aftalt på forhånd.

Kast til medspiller

Når eleven har sagt f.eks. et navneord, skal eleven kaste bolden videre til en medspiller.

Nyt ord

Medspilleren skal nu sige et nyt navneord, og kaste bolden videre.

Få fat i bolden

Modstanderholdet skal prøve at få fat i bolden. Gør de det, må de starte på at sige navneord.

Tabes bolden

Tabes bolden på jorden, går bolden også videre til modstanderholdet.

8.jpg

Vinderne

Vinderholdet er dem, som først når 10 afleveringer og får sagt 10 forskellige navneord.

Beskrivelse

Klassen deles i 2 hold. I skal bruge en bold, som underviseren starter med at kaste op i luften. Den elev, som griber bolden, skal kaste den videre til en fra sit eget hold, og sige starten af tabellen/ord fra en bestemt ordklassen eller lande-hovedstæder. Underviseren bestemmer, hvad der skal siges, ud fra det fag og emne I arbejder med. F.eks. en elev kaster og siger et ord tilhørende den valgte ordklasse, den næste skal gribe og kaste videre og sige et nyt ord fra den valgte ordklasse. Eleverne skal stoppe op, og må ikke gå, når de modtager bolden. Det modsatte hold, skal prøve at få fat i bolden. Hvis det andet hold får fat i bolden, starter de op på tabellen/ordklassen/lande/hovedstæder men forfra. Hvis bolden tabes eller rammer jorden får det andet hold bolden.
Underviseren bestemmer hvor mange tabeller/ordklasser/lande/hovedstæder der skal være sagt for at vinde. F.eks. skal der siges 10 navneord, uden det andet hold får fat i bolden, eller bolden tabes på gulvet.

Variation

I kan sætte tid på. I kan også lave konsekvenser for det tabende hold både fysisk og fagligt.