Walk and talk

Videresend til kollega

Formål

At bruge faglige begreber, repetere et emne, større ordforråd, det talte sprog, bevægelse, socialt samvær.

Rekvisitter

Ingen.

Sådan gør du

Lav grupper

Underviseren inddeler eleverne i grupper, som hver får et emne.

Lav spørgsmål

Hver elev laver forskellige spørgmål indenfor deres emne. Spørgsmålene kan også være ens og fremstillet af læreren.

Makkerpar

Hver elev finder sig nu en makker, eller underviseren sætter eleverne sammen to og to.

Walk and talk

Makkerparet går nu rundt, imens de stiller hinanden deres spørgmål, som skal besvares af den anden elev.

Byt

Efter ca. 3 minutter bytter eleverne makker, og stiller igen hinanden spørgsmål. God fornøjelse.

Beskrivelse

Walk and talk, er en aktivitet, hvor eleverne skal stille hinanden spørgsmål, imens de går rundt. Opdel klassen i x antal grupper, hver gruppe får et emne, personkarakteristik, tema, miljø m.m. Hver elev forbereder spørgsmål indenfor sit område fx miljø. Herefter går eleverne sammen to og to, og stiller spørgsmål til hinanden, som skal besvares. Efter ca. 3 minutter skiftes der makker, og sådan fortsætter aktiviteten. Det er vigtigt, at eleverne gør brug af walk and talk-princippet, både for at de får bevæget sig, men også fordi det giver en afslappet atmosfære.

Variation

Kan bruges i alle fag, opgaverne skal bare tilpasses det enkelte fag og niveau. Denne øvelse kan også bruges som en god trivselsøvelse.