Balancetræning

Videresend til kollega

Rekvisitter

Balanceskive, moonhopper, balancepude og en måtte.

Sådan gør du

Balancebrædt begge ben

Stil dig med begge ben på et balancebrædt, find balancen på brædtet i vater. Hold så vidt muligt kroppen i ro.

Balancebrædt et ben

Stil dig med et ben på balancebrædtet, find balancen på brædtet i vater. Hold så vidt muligt kroppen i ro. Gentag med det andet ben.

Balance med makker

Du kan udføre balanceøvelser med en makker. Stil jer overfor hinanden og giv hinanden hånd. Stil jer på et ben, og hold balancen, nej for hinanden. Gentag øvelsen med det andet ben.

Moonhopper

Stil dig med et ben på hver side af bolden på moonhopperen. Tryk let sammen om bolden, så den sidder i spænd mellem benene. Hop fremad, mens du holder balancen på moonhopperen.

Balancepude stående

Stil dig uden sko på balancepuden. Stå først med begge ben og hold så vidt muligt kroppen i ro. Stræk armene ud, så holder du bedre balancen. Gentag derefter øvelsen på et ben, og dernæst det andet. Prøv også at løfte knæet højt op, mens du står på et ben.

Balancepude siddende

Sæt dig på balancepuden, stræk armene ud til siden og løft benene fra jorden. Hold så vidt muligt kroppen i ro.

Balancepude knæ

Sæt dig på knæ på balancepuden. Fødderne må ikke røre jorden. Stræk armene over hovedet og lad dem falde langsomt ned langs kroppen. Gentag armbevægelsen nogle gange, mens du holder balancen på puden.

Se animationen

Beskrivelse

Du kan træne balanceøvelser med fx balancebræt, balancepude og moonhopper. Balanceøvelser
forbedrer din finmotorik og styrker dine led, så du forebygger skader.