Syng og leg, at dyr som svalen, frøen og gedekiddet leger rundt i naturen. Der hoppes på forskellige måder, fra hulahopring til hulahopring. På et tidspunkt tæller underviseren 1-2-3-4-5-6-7-8 og siger “stop”. Nu skal alle dyrene stå bom-stille indtil næste vers påbegyndes.
Leg dig glad – Kåde små Gedekid
Videresend til kollega
- Antal: 3 el. flere
- Varighed: Fra 10 minutter
- Aldersgruppe: Fra 2 år
Rekvisitter
Hulahopringe.
Sådan gør du
Lav en bane
Lav en bane med hulahopringe, der ligger side om side, og spreder sig ud i rummet.
Svalerne flyver tæt
De små svaler flyver rundt mellem hinanden. Dette foregår med spredte vinger og samlet afsæt fra hulahopring til hulahopring. Svalerne skal passe på, at de ikke ramler ind i hinanden eller træder på hulahopringene.
1-2-3-4-5-6-7-8-"stop"
Når svalerne har fløjet lidt omkring, tælles der 1-2-3-4-5-6-7-8-“stop”, hvorefter alle må stå musestille.
Frøerne med de stærke ben
Nu er det frøernes tur til at hoppe fra sten til sten. Frøerne hopper med samlet afsæt og helt ned i knæ,, mens de støtter med hænderne på jorden. Når der er gået lidt tid, tælles der igen højt til 8, hvorefter frøerne må indstille hopperiet og stå helt stille.
De kåde små gede kid
De kåde små gedekid er kommet ud for at lege på engen, og hopper rundt på alverdens måder – både på et ben og med samlet afsæt, fra side til side og baglæns. Der tælles igen til 8 og gedekiddene må stå stille.