Matematik træning

Videresend til kollega

Rekvisitter

Snegl – asfaltdekoration, ærteposesæt, gadekridt, basketball (1 stk. pr. hold).

Sådan gør du

Snegl

I tegner hinkeruden (sneglen) eller går hen til den i forvejen asfalt malet snegl. I tegner en startlinie i passende afstand fra sneglen.

Deler i A og B gruppe

I deler jer i to grupper – gruppe A og gruppe B.

Gruppe A

Gruppe A skriver et tal mellem 1 og 30 på asfalten – fx 25.

Gruppe B

Gruppe B kaster ærteposen ind på et felt – fx 7.

Udregning

Gruppe B trækker fra eller lægger tallet (7) til det valgte tal (25) – fx 25 – 7 = 18 eller 7 + 25 = 32.

Facit

Gruppe B hopper og drible facit for gruppe A.

Kontrol

Gruppe A tæller hop og driblinger og kontrollerer om facit er rigtig og skriver regnestykket ned på papir.

Henter ærtepose

Gruppe B hinker på venstre ben ind på sneglen for at hente ærteposen og skifter til højre ben og hinker tilbage til startlinien.

Skift

Grupperne skifter opgaver. God arbejdslyst med hovedregning og lad kroppen vise facit.

Se animationen

Beskrivelse

I spillet trænes der simple regnestykker. Gruppe A skriver på asfalten/på papir et tal mellem 1 og 30. Dernæst kaster gruppe B ærteposen ind på et felt. Det tal, som står på feltet, skal derefter trækkes fra eller lægges til det valgte tal. Gruppe B hopper og dribler facit og viser ved hjælp af bevægelse gruppe A’ facit. Gruppe A kontollerer facit og skriver evt. regnestykket ned på papir. Gruppe B henter ærteposen ved at hinke frem og tilbage. Derefter skifter grupperne opgaver.

Variation

For at gøre det vanskeligere, kan det valgte tal være mellem 1 og 10, og herefter skal dette tal ganges med det tal ærteposen lander på.