Pruttedans

Videresend til kollega

Rekvisitter

Musikanlæg.

Sådan gør du:

Rundkreds

I stiller op i en kreds/cirkel, og måske holder I hinanden i hænderne. I danser til Pruttesangen fra SEBASTIANs Ronja Røverdatter

A-tema

16 tællinger – Parvis i kreds – gå fire forlæns og gå fire baglæns – GENTAGES

B-tema (1)

16 tællinger – klap egne hænder, klap makker højre hånd, klap egne, klap makker venstre hånd, klap egne og klap makker med begge hænder – Bliv!

B-tema (2)

Skubbe behersket fra og dreje rundt, rundt.

C-tema (1)

20 tællinger – 4 gadedrenge mod midten, 4 hop med samlede ben fra midten – GENTAGES

C-tema (2)

Buk ned på de sidste tællinger og gerne med sjove blikke rundt i kredsen.

Refr. (1)

16 tællinger – numsebump til makker og numsebump til nærmeste nabo

Refr. (2)

Instrumental gadedrengeløb to og to – find og fyld ud og del pladsen med de andre par.

Info

Sangen har 3 vers, så dansen danses 3 gange og efter sidste vers gentages også omkvædet og instrumental-delen.

Se animationen

Beskrivelse

En dans, der passer til en dag med særlig opmærksomhed på sprog i bevægelse. Vi bruger Ronja Røverdatter og hendes Pruttesang. Det vigtige er på samme tid at indgå i et lille koreografi og samtidig synge med og lære ordene i sangen. Til hvert vers er der et kort/step, som I kan se på undervejs i processen med at lære trin og sangtekst. Til sidst er det meningen, at I slet ikke behøver at tænke over trin og tekst, men lade kroppen følge musikken og lade kroppen styre dig. Hovedet kan holde helt fri til at mærke stemninger i musikken og opleve de andre dansere.
Tilbage til Pruttesangen. Det er en løssluppen sang om at prutte. Der er 3 vers, og for hvert vers er der nye bevægelser at lære. Selvfølgelig er omkvædet det samme, og omkvædet med bevægelser er et godt sted at starte. I stiller op i en kreds/cirkel, og måske holder I hinanden i hænderne. På med musikken og så er I klar.

Variation

I fortsætter med Ronja Røverdatter og hendes Pruttesang. Måske er I allerede klar til danse hele dansen, hvor I selv synger med. Det er afgørende at tillægge stor opmærksomhed på timing, præcision, pauser, dramatik og selvfølgelig store og ekspressive bevægelser. Er der overskud, er det en god ide at bruge øjenbevægelser, ansigtsudtryk og kontakt mellem danserne til at skabe et seværdig og samtidig fælles øvet dans.