Den landflygtige konge

Videresend til kollega

Formål

Sjov samvær, motion og bevægelse.

Rekvisitter

Kridt og evt. hulahop ringe

Sådan gør du

Vælg et land

Alle på nær en, vælger et land, skriver navnet på landet på jorden, og laver en cirkel rundt om. Der skal være god afstand mellem cirklerne.

Den landflygtige konge

Deltageren som ikke har fået et land, er ‘Den landflygtige konge’, og starter med at gå rundt mellem de andre lande.

Følg kongen

‘Den landflygtige konge’ går rundt og prikker de andre konger på fx skulderen. Bliver man prikket, skal man følge ‘Den landflygtige kongen’ rundt.

Vælg selv

‘Den landflygtige konge’ vælger selv, hvor mange andre deltagere personen vil have efter sig.

Jeg vil se land

På et tidspunkt skal ‘Den landflygtige konge’ råbe, jeg vil se land. Når dette er blevet råbt, gælder det om hurtigst at komme ind i en cirkel med et land.

Ny konge

Den elev, som ikke får et land, er den nye landflygtige konge. God aktivitet.

Beskrivelse

Lande aftegnes som cirkler på asfalten. Der skal være god afstand mellem cirklerne og ét land mindre, end der er deltagere. Deltageren uden land er ”den landflygtige konge”. De andre står i hver deres land. ”Den landflygtige konge” går nu rundt mellem landene. Når personen rører en af de andre konger, skal de følge efter ham. Den landflygtige bestemmer selv, hvor mange efterfølgere han vil samle, før han råber: ”Jeg vil se land”. Så gælder det om at få et land, og den, der ikke får noget land, er den næste landflygtige konge. Aktiviteten slutter fx, når alle har prøvet at være den landflygtige konge.

Variation

Hver elev står i sin cirkel, bortset fra den ”ekstra” deltager, der tager opstilling midt på legepladsen. Han råber: ”Skift!”, og alle deltagerne inklusive ham selv skifter nu plads. Den deltager, der ikke når ind i en cirkel, må nu stille sig i midten og råbe: ”Skift!” Eleverne må ikke vælge samme plads to gange i træk.