Fra æg til supermand

Videresend til kollega

Formål

Legen fordrer, at man opsøger hinanden for at nå den sidste udvikling. Man får pulsen op i et stort og sjovt fællesskab.

Rekvisitter

Ingen rekvisitter.

Sådan gør du

Legeområdet

Legen kan leges inde som ude og kræver ingen rekvisitter.

Æg

Alle begynder med at hoppe rundt imellem hinanden som små æg.

Sten, Saks, Papir

Nogle står overfor hinanden og slår sten, saks, papir, andre hopper stadig rundt som æg og leder efter en makker.

Taber/vinder

Taberen bliver ved med at være æg. Vinderen bliver til en lille kylling. Taberen skal finde et nyt æg at battle sten, saks, papir imod, og kyllingen basker rundt og finder en anden kylling.

Dinosaur

Fra kylling bliver man en dinosaur, med armene formet som et stort gab.

Supermand

Når man er dinosaur og vinder sten, saks, papir, bliver man til supermand. Når man er blevet til supermand, “flyver” man rundt om de andre.

Supermændene redder de tre sidste

Til sidst er der en hel flok supermænd, men kun et æg, en kylling og en dinosaur tilbage, og man kan jo selv bestemme, hvilke fordele de sidste tilbage skal have evt resten af dagen.

Se animationen

Beskrivelse

Legen handler om at udvikle sig fra æg til supermand. Legen kan leges inde som ude og kræver ingen rekvisitter. Alle begynder med at hoppe rundt imellem hinanden som små æg. Når man møder et andet æg, slår man sten-saks-papir. Taberen bliver ved med at være æg. Vinderen bliver til en lille kylling. Taberen skal finde et nyt æg at battle sten, saks, papir imod, og kyllingen basker rundt og finder en anden kylling. Fra kylling bliver man en dinosaur, med armene formet som et stort gab, og til sidst til en “flyvende” supermand.
Når man er blevet til supermand, “flyver” man rundt om de andre. Til sidst er der en hel flok supermænd, men kun et æg, en kylling og en dinosaur tilbage.

Variation

– Find på andre udviklinger
– Hop når I laver sten, saks, papir
– Lav sten, saks, papir med kroppen
Fx sten: ned på hug, saks: arme og ben ud til siden, papir: stå helt stille.